NYHEDER


Hvornår kan du gå på pension?

22. marts 2019

Folkepensionsalderen er igen til politisk debat. Gennem de seneste år har Folketinget ad flere omgange besluttet, at folkepensionsalderen skal stige gradvist. Se, hvornår du kan få udbetalt folkepension ud fra de aktuelle regler – og hvornår du kan tage hul på din egen pensionsopsparing.

Skal en håndværker kunne gå på pension tidligere end en ingeniør? Og skal antallet af år på arbejdsmarkedet have betydning for pensionsalderen? Den politiske debat om folkepension er atter blusset op og ser også ud til at blive et tema i den kommende valgkamp. Lad os se på, hvordan reglerne for tilbagetrækning er i dag.

Hvert femte år vurderer Folketinget, om danskernes folkepensionsalder skal stige. Den praksis er et resultat af Velfærdsforliget, som et bredt politisk flertal indgik i 2006. Senest har flertallet på Christiansborg i 2015 besluttet, at pensionsalderen fra 2030 stiger til 68 år.

Det betyder, at du først som 68-årig kan få udbetalt folkepension, hvis du er født 1. januar 1963 eller senere. Og hvis du er født i 1967 eller senere, kan din folkepensionsalder stige yderligere.

I 2020 skal Folketinget nemlig beslutte, om pensionsalderen skal hæves igen som følge af længere levetider. Og hvis tendensen fortsætter, vil den stige til 69 år for danskere, der er født efter 1966.

Hvad gælder for dig?

I skemaet herunder kan du se din folkepensionsalder og mulige efterlønsalder, som reglerne er i dag.

Du kan også se, hvornår du kan begynde at få din egen pensionsopsparing udbetalt. En stor opsparing giver dig større frihed til selv at beslutte, hvornår du forlader arbejdsmarkedet.

Bemærk i den forbindelse, at:

  • du – uanset din alder i dag – kan begynde udbetaling som 60-årig, hvis din pensionsordning er oprettet før 1. maj 2007.
  • du til gengæld først kan begynde udbetaling tre år før din folkepensionsalder, hvis din pensionsordning er oprettet 1. januar 2018 eller senere.
Hvornår er du fødtDin efterlønsalderDin folkepensionsalderDin alder ved mulig udbetaling af din egen pensionsopsparing*
Først 195460 år65 år60 år
1954: 1. halvår60,5 år65,5 år60 år
1954: 2. halvår61 år66 år60 år
1955: 1. halvår61,5 år66,5 år60 år
1955: 2. halvår62 år67 år60 år
1956: 1. halvår62,5 år67 år60 år
1956: 2. halvår - 1958: 2. halvår63 år67 år60 år
1959: 1. halvår63,5 år67 år60,5 år
1959: 2. halvår64 år67 år61 år
1960: 1. halvår64 år67 år61,5 år
1960: 2. halvår - 1962: 2. halvår64 år67 år62 år
1963-196665 år68 år63 år
Fra 1967**65 år68 år63 år

*60 år for pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007. Til gengæld kun tre år før folkepensionsalderen ved pensionsordninger oprettet 1. januar 2018 eller senere.

**Pensionsaldrene vurderes hvert femte år. Næste gang er i 2020.

Kan du gå senere på pension?

Mens nogle næsten ikke kan vente med at gå på pension, vil andre gerne fortsætte med at arbejde længst muligt. Hører du til den sidste gruppe, kan du måske få gavn af at udskyde din folkepension. Det kræver dog, at du arbejder mindst 750 timer i løbet af et kalenderår.

Hvis du vælger at udskyde din pension til efter folkepensionsalderen, kan det give dig mulighed for en højere folkepension. Det kan du læse mere om her.

Vores hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at logge ind på isp.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Ved at klikke OK accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om, hvordan vi anvender cookies.