NYHEDER


Åbent hus i Kløverbladsparken

2. maj 2017

Byggeriet Kløverbladsparken i Valby er nu så langt, at udlejningen af de 102 lejligheder begynder. Søndag den 7. maj kan du komme til det første åbent hus arrangement, hvor interesserede har mulighed for at besøge to prøvelejligheder.

Kløverbladsparken byder på 102 skønne lejeboliger i Ny Ellebjerg-kvarteret, som er en attraktiv ny bydel, der er skudt op blandt værksteder og fabrikshaller i Valbys gamle industrikvarter. Du kan komme til åbent hus søndag den 7. maj 2017, klokken 12.00-13.00. Adressen er Carl Jacobsens Vej 14S, 1. th. og 1. tv.

DEAS, som står for arrangementet, sender invitationer ud til alle på interesselisten, men du får som medlem i ISP invitationen før alle andre. Som medlem i ISP har du nemlig fortrinsret til disse lejligheder.

Lejeboligerne i Kløverbladsparken er lyse og venlige med egetræsgulve, hvide vægge og hvidt køkken og bad, så beboerne nemt kan sætte deres eget personlige præg på lejligheden. Derudover har alle lejligheder et fantastisk lysindfald fra begge sider, så man får et opholdsrum med masser af dagslys.

Til alle boliger er det er privat uderum i form af engen en solrig altan eller en lille gårdhave. Derudover er der to store fælles tagterrasser, hvor beboerne kan mødes med de andre beboere til fx hyggelige grillaftener eller et glas vin i aftensolen.

Du kan læse mere om de nye lejeboliger på www.kloeverbladsparken.dk

Vores hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at logge ind på isp.dk, og giver mulighed for at optimere indholdet, så det passer til dit behov. Ved at klikke OK accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om, hvordan vi anvender cookies.