Markedskommentar – marts 2025

Hver måned kommenterer investeringsafdelingen afkastet og markedsudviklingen.

”Stor ståhej for ingenting”. Sådan kan uroen på de finansielle markeder i 1. kvartal måske sammenfattes. I hver tilfælde indtil de sidste dage af marts måned. De globale aktiemarkeder startede året positivt, faldt så tilbage i negativt territorie i februar og indtil de sidste dage af marts, så det ud til at aktiemarkederne skulle slutte 1. kvartal med et rundt nul i afkast. De sidste dage af marts faldt aktiemarkederne dog yderligere og endte kvartalet i negativt territorie.

Investeringsåret 2025 startede ellers positivt med pæne afkast i januar og februar måned. Det var specielt aktiemarkederne – og i særdeleshed de europæiske - der trak porteføljerne i positivt afkast territorie. Obligationsmarkederne oplevede mere modvind og startede året med mindre negative afkast. Det skete på trods af, at den europæiske centralbank ultimo januar som forventet leverede årets første rentenedsættelse.

Allerede i slutningen af februar måned begyndte aktiemarkederne imidlertid at miste terræn. Fra ultimo februar til medio marts faldt de globale aktiemarkeder således mere end 8%. Frygten for Trumps præsentation af nye tariffer primo april sendte aktiemarkederne yderligere i rødt de sidste dage af marts, og 1. kvartalsafkastet på de globale aktiemarkeder sluttede på ca. -3%.

Obligationsmarkedet har ikke kunnet kompensere for uroen på aktiemarkederne. Specielt lange obligationer i Danmark og Eurozonen har tabt værdi, på trods af at både den europæiske centralbank og den danske nationalbank fulgte januars rentenedsættelser op med yderligere rentenedsættelser primo marts. Den danske centralbanks styringsrente er nu 2,25% - 1,5% point lavere end i sommeren 2024, hvor nationalbanken påbegyndte rentenedsættelserne.

Uroen på aktiemarkederne skyldes ikke overraskende den store geopolitiske usikkerhed, som de mange udmeldinger fra den nye amerikanske administration giver anledning til. Præsident Trump og hans rådgivere giver ikke kun anledning til bekymring i politiske kredse. Virksomheder og forbrugere er blevet usikre på de vilkår, hvorunder de skal træffe økonomiske beslutninger i fremtiden, og det har haft konsekvenser for de globale aktiemarkeder.

Det store fokus på Europas fremtidige forsvarsudgifter er en væsentlig årsag til, at de europæiske aktier klarede sig overraskende godt i 1. kvartal. Amerikanske aktier faldt knapt 5% i årets første kvartal, mens aktiemarkederne i eurozonen steg 7%. Det er meget stor afkastforskel på blot 3 måneder og første gang i en lang årrække, at de europæiske aktiemarkeder giver det amerikanske baghjul.

Højere europæiske forsvarsudgifter er også en indirekte årsag til de højere europæiske lange renter. Den nyvalgte tyske kansler, Friedrich Merz, har allerede inden sin tiltræden forhandlet en opblødning af den tyske såkaldte ”gældsbremse”. Årtiers stramme finanspolitik i Europas største økonomi står derfor overfor at blive lempet, og de europæiske lange renter steg derfor betragteligt i starten af marts måned.

Aktiebasisfonden gav et afkast på -5,6 % i marts måned og afkastet for 1. kvartal endte på -2,7%. Igen i marts måned er det beholdningen af High Yield obligationer, der klarer sig relativt bedre end både de børsnoterede og de unoterede aktier.

Obligationsbasisfonden gav et afkast på -0,6% i marts måned og afkastet for 1. kvartal endte på 0,1%, og det var i særdeleshed beholdningen af højt ratede virksomhedsobligationer, som trak afkastet op.

Alternativ basisfonden gav i marts måned et afkast på 1,3% og bidrog dermed positivt til det samlede porteføljeafkast. Afkastet på de alternative investeringer endte hermed på 2,2% i 1. kvartal, og det er især ejendomsinvesteringerne, der efter et par hårde år med stigende renter, så småt begynder at vise bedre takter.