AP Pension

Print denne AP Pension-side
Download denne AP Pension-side i pdf-format

Offentligt ansat? Din pension forbliver i ISP

Ingeniører, der ansættes på overenskomsten 2018 (OK18), får pensionsordning i DIP. Men hvis du allerede har din ordning i ISP, fortsætter den som hidtil.

Når overenskomsten 2018 er faldet på plads, vil nyansatte teknikum- og diplomingeniører under Ingeniørforeningens (IDA) overenskomster ikke længere få en pensionsordning i ISP. I stedet får de en ordning i DIP, som er pensionskassen for civil- og akademiingeniører.

ISP, DIP og IDA indgik i efteråret en hensigtserklæring om at arbejde hen mod en fælles pensionskasse for akademikere. Som et led i denne ønskede IDA, at den nye overenskomst fra 2018 skulle omfatte, at pensionsindbetalinger for ingeniører sker til DIP.

Læs også: ISP’s fremtid – Hensigten er en fusion i 2020

Ingen betydning for nuværende ISP-medlemmer

Hvis du er offentligt ansat og allerede har din pensionsordning i ISP, fortsætter din ordning som hidtil. Dit pensionsbidrag vil fortsat blive indbetalt til ISP, hvor du beholder både din opsparing og dine forsikringer.

– ISP er en robust pensionskasse med en stor kapitalbuffer, så vi kan fint håndtere, at vi fremover ikke får nye medlemmer ind fra den offentlige sektor. Det er en situation, vi har kendt til i et stykke tid, og i praksis får den ingen betydning for vores nuværende medlemmer, fastslår ISP’s direktør, Karin Elbæk Nielsen.

Hvad hvis der opstår konflikt?

Såfremt der bliver en konflikt, kan de medlemmer, som bliver ramt af strejke eller lockout, tage det roligt i relation til deres pensionsordning. De bevarer som udgangspunkt deres dækninger.

Kun få medlemmer har en særlig ordning, der gør, at de skal være opmærksomme og kontakte pensionskassen, hvis pensionsindbetalingerne stopper – uanset om det sker på grund af en konflikt eller andre forhold. Det kan du læse mere om her: https://www.isp.dk/Om-ISP/Nyheder/2018/Hvad-sker-der-under-en-konflikt

Tilmeld dig

ISP Update

Nyheder og information, om pension og forsikring, direkte til din e-mail 6 gange om året.
Få ordforklaringer vist på denne AP Pension-side Få ordforklaringer vist på denne AP Pension-side
Få ordforklaringer vist på denne AP Pension-side