AP Pension

Print denne AP Pension-side
Download denne AP Pension-side i pdf-format

Ny aftale: Mere attraktivt at spare op til pension

Et flertal på Christiansborg har vedtaget en ny skatteaftale. Med aftalen får du blandt andet et ekstra fradrag for dine indbetalinger til pension. Se, hvad det betyder i praksis.

Det skal være attraktivt at spare op til pension. Sådan lyder en del af begrundelsen for den skatteaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om i februar.

Konkret betyder aftalen blandt andet et nyt pensionsfradrag, som gælder for alle, der indbetaler på en pensionsordning. Fradraget er størst, hvis du har 15 år eller mindre til folkepensionsalderen.

Tidligere har mange danskere i denne gruppe haft for lille – eller slet ingen – gevinst ved at spare op til pension, fordi udbetalingen af deres pension bliver modregnet i de offentlige ydelser.

Sådan fungerer det nye fradrag

  • Det nye pensionsfradrag gælder for dine fradragsberettigede pensionsindbetalinger på op til 70.000 kr. om året. Det vil sige indbetalinger til ratepension eller livrente. I loftet indgår både arbejdsgivers og din egen andel af indbetalingerne samt ATP.
  • Hvis du har over 15 år til folkepensionsalderen, er det nye fradrag – når det er fuldt indfaset i 2020 – på 12 procent af pensionsindbetalinger op til loftet på 70.000 kr. I 2018 er fradraget på 8 pct.
  • Hvis du har 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, er det nye fradrag – når det er fuldt indfaset i 2020 – på 32 procent af indbetalinger op til loftet. I 2018 er fradraget på 20 pct.

Her er den maksimale værdi

Over 15 år til folkepensionsalderen 15 år eller mindre til folkepensionsalderen
Løn 500.000 kr. om året 500.000 kr. om året
Indbetaling til pension (efter AM-bidrag), inkl. ATP 72.400 kr. om året 72.000 kr. om året
Nyt pensionsfradrag 8.400 kr. om året 22.400 kr. om året
Kontant værdi af nyt fradrag 2.163 kr. om året 5.770 kr. om året

I eksemplet er anvendt skattefradraget, som det vil være i 2020, når det er fuldt indfaset. Det er forudsat, at medlemmet betaler 15 pct. i pensionsbidrag og en gennemsnitlig kommuneskat på 25,76 pct. (vær opmærksom på, at kommuneskatten varierer fra kommune til kommune).

Her er de andre elementer i skatteaftalen

Ud over det nye pensionsfradrag består skatteaftalen af følgende elementer:

  • Indbetalinger til pension tæller nu med i den indtægt, som dit beskæftigelsesfradrag bliver beregnet ud fra. Det har kun betydning for dig, hvis du tjener under ca. 360.000 kr.* om året.
  • Det maksimale beskæftigelsesfradrag bliver generelt hævet med 1.000 kr. om året., hvilket alle med en årsløn på mere end ca. 350.000 kr.* får gavn af.
  • Du får et nyt jobfradrag, som er på 4,5 pct. (maks. 2.500 kr.) af den løn (inkl. pension), der overstiger 187.500 kr.* Du får det maksimale jobfradrag, når du tjener ca. 245.000 kr.* om året eller derover.
  • Satsen for bundskat sænkes med 0,02 pct.

*Bemærk, at årslønnen er efter AM-bidrag, men inkl. indbetaling til pension.


Tilmeld dig

ISP Update

Nyheder og information, om pension og forsikring, direkte til din e-mail 6 gange om året.
Få ordforklaringer vist på denne AP Pension-side Få ordforklaringer vist på denne AP Pension-side
Få ordforklaringer vist på denne AP Pension-side