AP Pension

Print denne AP Pension-side
Download denne AP Pension-side i pdf-format

Fortrinsret til lejeboliger i hele Danmark

De kommende år er der mere end 1.250 nye lejeboliger på vej, som kan komme dig til gode, fordi du som medlem i ISP har mulighed for at skrive dig op og komme forrest i køen.

Når AP Pension investerer i boliger, kommer det også ISP’s medlemmer til gavn. AP Pension har altid, som en del af sin investeringspolitik, haft en ambition om at etablere boliger for almindelige danskere over hele Danmark.


Det er der en god grund til, for med ejendomsprojekterne ønsker AP Pension at skabe solide afkast til kunderne – og til ISP’s medlemmer.


Samtidig har du som medlem i ISP fortrinsret til lejeboligerne, så er du på udkig efter en ny bolig, kan du allerede nu skrive dig op. I øjeblikket er der for eksempel åbent for opskrivning til nye lejligheder på Robert Jacobsens Vej, hvor der bliver etableret 87 lejligheder i den helt nye bydel i København – Ørestad Syd.


Du kan læse mere her eller skrive dig op via interesseliste@deas.dk allerede i dag.

Store projekter i Silkeborg, Horsens og Odense

AP Pensions største ejendomsprojekt er under etablering i Silkeborg. Her bygger sel-skabet en række nye etageejendomme på byens bedst beliggende grund.


Derudover etableres en ny vej til bymidten, som kombineret med en hævet, grøn bypark skal skabe et helt nyt indtryk af den centrale del af Silkeborg.


Projektet er tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller og bærer navnet Søtorvet. Byggeriet kommer til at bestå af 280 nye lejeboliger i bygninger med 5-8 etager.


Inspireret af New York High Line bygges husene på et hævet, offentligt tilgængeligt byrum – en bypark – som giver flot udsigt over byen, havnen og naturen.


Også i Horsens og Odense har AP Pension stukket spaden i jorden til nye spændende byggerier, som begge er tegnet af arkitektvirksomheden Arkitema. I Odense bliver der etableret en bydel, som skal skabe et attraktivt byliv midt i byen omkring Thomas B. Thriges Gade med 220 boliger samt restauranter og caféer. Byggeriet skaber et nyt centrum i midten af Odense.


I Horsens arbejder AP Pension også på en storstilet udvikling af bymidten, hvor Skt. Helene Torvet (arbejdstitlen på pladsen) skal imødekomme den store befolkningstil-vækst. Byggeriet er en ambitiøs udvikling af Horsens midtby med boliger samt nye indkøbs- og uddannelsesmuligheder.


– Vi har gennem årene opbygget en spidskompetence inden for udvikling af ejendomsprojekter fra grunden. Lige nu har vi mange spændende projekter i støbeskeen flere steder i landet. Og ikke kun København, men også byerne i provinsen, rummer mange spændende perspektiver for vores ejendomsprojekter, forklarer Peter Olsson, direktør for AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme.

Peter Olsson understreger desuden, at målgruppen for de mange nye lejligheder er almindelige husstande i hele landet.

Også nye boliger i hovedstadsområdet

I hovedstadsområdet er AP Pension også ved at etablere en lang række nye boliger, blandt andet 200 boliger ved Enghave Brygge, som er en af de sidste bolig-øer i den sydlige del af Københavns havn. Her vil AP Pension om kort tid kunne tilbyde attraktive lejligheder, som alle har udsigt til vandet. Peter Olsson fortæller:


– Enghave Brygge bliver en unik ’kanalby’, beliggende i gåafstand fra Vesterbro og Indre København samt i nærheden af Tivoli, Rådhuspladsen og Strøget. Derudover får Kanalbyen glæde af hele to metrostationer og to nye lystbådehavne.

Tilmeld dig

ISP Update

Nyheder og information, om pension og forsikring, direkte til din e-mail 6 gange om året.
Få ordforklaringer vist på denne AP Pension-side Få ordforklaringer vist på denne AP Pension-side
Få ordforklaringer vist på denne AP Pension-side