AP Pension

Print denne AP Pension-side
Download denne AP Pension-side i pdf-format

Anmeldelse af ISP’s stående omvalg

Finanstilsynet har netop offentliggjort, at de har bedt statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet undersøge, om ISP burde have oplyst medlemmerne om, at der i forbindelse med det stående omvalg var igangsat en analyse af beregningsgrundlaget. ISP’s holdning er, at det bør være tilladt at analysere en situation og få fakta på plads, inden der rettes i et informationsmateriale. Sagen er nu overgået til statsadvokaten.

Finanstilsynet har efter en klage fra et ISP-medlem gransket ISP’s informationsmateriale i forbindelse med omvalg.


Baseret på ISP’s redegørelse for omvalgstilbuddet, herunder kommunikationen, har Finanstilsynet på et bestyrelsesmøde den 23. maj 2018 besluttet at bede statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet om at efterforske, om ISP har vildledt sine medlemmer i forbindelse med omvalget.


Konkret klandrer Finanstilsynets bestyrelse ISP for, at oplysninger om pensionsprognosen ved et omvalg til Markedsrenteordningen i en tomåneders periode i efteråret 2016 ikke indeholdt et forbehold for en mulig usikkerhed. En usikkerhed, som opstod, da bestyrelsen besluttede at igangsætte en analyse af, om de underliggende beregningsforudsætninger skulle ændres.


-I ISP’s bestyrelse er det vores holdning, at man altid skal have det bedst mulige faktagrundlag, og at det derfor bør være tilladt at analysere en situation, inden vi træffer en endelig beslutning. Det gælder også i forhold til at foretage eventuelle rettelser i informationsmaterialet, siger bestyrelsesformand i ISP, Lars Bytoft.


Han tilføjer, at Finanstilsynet ikke har rejst kritik af de generelle forhold, som omvalgsmaterialet indeholdt, eller af de værdier, som medlemmerne fik med ved skiftet til Markedsrenteordningen, og Finanstilsynet har heller ikke rejst kritik af, at omvalget fortsatte, mens analysen foregik.


I den tomåneders periode, som sagen vedrører, har 16 ISP-medlemmer valgt at skifte til Markedsrenteordningen. De 16 medlemmer henvendte sig selv til pensionskassen, og de fik et omvalgstilbud med individuelle beregninger, som de accepterede. Endvidere gælder det for dem alle, at de i dag har fået enten højere pensioner eller pensionsprognoser.


For ISP’s bestyrelse har medlemmernes interesse altid højeste prioritet, og bestyrelsen afviser at have vildledt medlemmerne. Tvivlen skal imidlertid komme medlemmerne til gode, og ISP er derfor i gang med at undersøge muligheder for at tilbyde disse 16 medlemmer at annullere deres omvalg. ISP vil snarest kontakte de berørte medlemmer.


-Vi har i ISP’s bestyrelse taget Finanstilsynets afgørelse til efterretning. Vi forventer, at statsadvokaten efter at have vurderet sagen vælger at henlægge den, og ellers ser vi frem til at redegøre for sagens rette sammenhæng i det videre forløb, slutter Lars Bytoft.


Ud over anmeldelsen har ISP modtaget to påbud om at forbedre sit informationsmateriale til medlemmerne. Disse to påbud tager ISP til efterretning, og arbejdet med at tilrette informationsmaterialet er allerede i gang.


Du kan læse mere her.

Tilmeld dig

ISP Update

Nyheder og information, om pension og forsikring, direkte til din e-mail 6 gange om året.
Få ordforklaringer vist på denne AP Pension-side Få ordforklaringer vist på denne AP Pension-side
Få ordforklaringer vist på denne AP Pension-side