AP Pension

Print denne AP Pension-side
Download denne AP Pension-side i pdf-format

Kort nyt


Yderligere 141 har valgt markedsrente

ISP-medlemmer, som endnu ikke er gået på pension, havde i oktober mulighed for at skifte fra Garantiordningen til Markedsrenteordningen, hvor langt de fleste medlemmer har deres pension. Også ægtefællepensionister kunne skifte til Markedsrenteordningen.


I alt 141 tog imod tilbuddet om at skifte. Blandt dem var 89 medlemmer og 52 ægtefællepensionister.


Inden de besluttede sig, kunne medlemmerne booke en rådgivningssamtale via en formular på www.isp.dk. Godt og vel 150 medlemmer har benyttet sig af den mulighed.

Sådan forløb Pensionsdagen i ISP

ISP’s rådgivere sad klar til at tale med medlemmer på Pensionsdagen, søndag den 29. oktober 2017. Telefonerne var åbne fra klokken 11 til 14, og de medlemmer, der ringede ind, fik en god snak om dækninger, muligheder og ønskede ændringer i deres pensionsordning.


Husk, at du altid er velkommen til at kontakte ISP MedlemsService, hvis du har spørgsmål til din pensionsordning. Du kan også følge med i din pension online på Min Pension.


Log på Min Pension

AP Pensions tiltag gælder ikke ISP-medlemmer

Selvom ISP siden 2013 har haft en outsourcing-aftale med AP Pension, er ISP en 100 procent selvstændig pensionskasse.


Det betyder, at ISP-medlemmer ikke er omfattet af nye tiltag i AP Pension. ISP MedlemsService oplever, at medlemmer fra tid til anden ringer og spørger, om fx AP Pensions prisændringer eller udbetaling af AP Loyalitetsbonus omfatter dem. Og det er altså ikke tilfældet.


På investeringssiden sker der et samarbejde, men ISP har sin egen investeringsprofil, og det er ISP’s bestyrelse, der beslutter, om ISP skal gå med i særlige investeringer, som AP Pension foreslår. Således har bestyrelsen sagt ja til investering i Vestjysk Bank, men nej til investering i skov og landbrug, da bestyrelsen ikke har kompetencer inden for dette område.

Tilmeld dig

ISP Update

Nyheder og information, om pension og forsikring, direkte til din e-mail 6 gange om året.
Få ordforklaringer vist på denne AP Pension-side Få ordforklaringer vist på denne AP Pension-side
Få ordforklaringer vist på denne AP Pension-side