Fra afkast til depotrente / årets rente
Som led i et større projekt om åbenhed og gennemsigtighed har brancheorganisationen, Forsikring & Pension, udviklet en model, der skal vise hvordan man kommer fra årets investeringsafkast til den rente der bliver tilskrevet pensionsopsparingen (depotrente i garantiordningen og årets rente i markedsordningerne), jf. tabellerne nedenfor. De enkelte punkter i opstillingen er forklaret nærmere i de efterfølgende noter.
| ISP-garantiordning (gennemsnitsrente) |
|
|
|
|
2010 |
2009 |
2008 |
|
|
|
|
| 1. Årets investeringsafkast før omkostninger og skat |
12,1% |
11,6% |
-14,5% |
| 2. Investeringsomkostninger |
-0,6% |
-0,7% |
-0,5% |
| 3. Årets investeringsafkast før skat (nøgletal 1) |
11,5% |
10,9% |
-15,0% |
| 4. Pensionsafkastskat |
-1,6% |
-1,5% |
2,0% |
| 5. Årets investeringsafkast efter skat (nøgletal 2) |
9,9% |
9,4% |
-13,0% |
| 6. Risikoforrentning |
0,0% |
0,0% |
0,0% |
| 7. Omkostnings- og risikoresultat |
-0,4% |
0,0% |
-0,1% |
| 8. Regulering af hensættelser til markedsværdi |
-2,6% |
1,4% |
-4,9% |
| 9. Overførsel til/fra kollektivt bonuspotentiale |
0,0% |
0,0% |
3,5% |
| 10. Overførsel til/fra egenkapital |
-2,1% |
-6,0% |
19,3% |
| 12. Depotrente |
4,8% |
4,8% |
4,8% |
|
| ISP-markedsordning (markedsrente) |
|
|
|
| |
2010 |
2009 |
2008 |
| |
|
|
|
| 1. Årets investeringsafkast før omkostninger og skat |
12,2% |
13,8% |
-17,9% |
| 2. Investeringsomkostninger |
-0,7% |
-0,7% |
-0,6% |
| 3. Årets investeringsafkast før skat (nøgletal 1) |
11,5% |
13,1% |
-18,5% |
| 4. Pensionsafkastskat |
-1,6% |
-1,8% |
2,4% |
| 5. Årets investeringsafkast efter skat (nøgletal 2) |
9,9% |
11,3% |
-16,1% |
| 6. Risikoforrentning |
0,0% |
0,0% |
0,0% |
| 7. Omkostnings- og risikoresultat |
0,0% |
0,1% |
-0,3% |
| 11. Regulering pga. periodeforskydning i afkasttilskrivningen |
-0,2% |
-10,1% |
6,9% |
| 12. Årets rente |
9,7% |
1,3% |
-9,5% |
|
| ISP-seniorordning (markedsrente, dog minimum 2%) |
|
|
|
|
2010 |
2009 |
2008 |
|
|
|
|
| 1. Årets investeringsafkast før omkostninger og skat |
11,3% |
13,8% |
-17,9% |
| 2. Investeringsomkostninger |
-0,7% |
-0,7% |
-0,6% |
| 3. Årets investeringsafkast før skat (nøgletal 1) |
10,6% |
13,1% |
-18,5% |
| 4. Pensionsafkastskat |
-1,5% |
-1,8% |
2,4% |
| 5. Årets investeringsafkast efter skat (nøgletal 2) |
9,1% |
11,3% |
-16,1% |
| 6. Risikoforrentning |
0,0% |
0,0% |
0,0% |
| 7. Omkostnings- og risikoresultat |
0,1% |
0,1% |
-0,3% |
| 11. Regulering pga. periodeforskydning i afkasttilskrivningen |
-4,9% |
-9,4% |
18,4% |
| 12. Årets rente |
4,3% |
2,0% |
2,0% |
|
Som det fremgår af tabellerne ovenfor indeholder pensionskassen 3 ordninger, der udgør særskilte investeringsgrupper med hver deres tilknyttede aktiver, og dermed også hver deres investeringsafkast og rentetilskrivning.
I garantiordningen, som er en traditionel pensionsordning baseret på en lovet minimumsforrentning (grundlagsrente), er der ikke en umiddelbar sammenhæng mellem årets investeringsafkast og den depotrente, som tilskrives medlemmernes pensionsopsparing. Det skyldes, at der i år med gode formueafkast opbygges reserver, der kan trækkes på i år med mindre gode afkast. Det kaldes udjævning og det skal sikre, at ISP over årene kan forrente medlemmernes opsparing med en stabil, positiv depotrente og dermed udbetale de lovede pensioner.
I de nyere markeds- og seniorordninger, forrentes pensionsopsparingen med det opnåede investeringsafkast (dog minimum 2,0% i seniorordningen). På grund af en tidsmæssig forskydning mellem indtjeningen af investeringsafkastet og opgørelsen og tilskrivningen heraf til medlemmernes opsparing, er der imidlertid ikke fuld overensstemmelse mellem årets investeringsafkast og årets rentetilskrivning. I 2008 var der en forskydning på et kvartal. Fra 2009 er forskydningen reduceret til én måned.
Noter til tabellerne:
1. Årets afkast på de finansielle markeder af investeringsaktiver (ejendomme, aktier og obligationer mv.) knyttet til den pågældende investeringsgruppe, før fradrag for investeringsomkostninger og skat.
2. Investeringsomkostninger dækker både de interne, direkte administrationsomkostninger ved investeringsvirksomheden, som de fremgår af årsrapporten og beregnede, indirekte investeringsomkostninger knyttet til pensionskassens investeringer i investeringsforeninger og fonde mv. For investeringsforeningernes vedkommende opgøres omkostningerne med udgangspunkt i nøgletallet årlige omkostninger i procent (ÅOP) i de enkelte investeringsforeninger. Der medregnes ikke rabatter i form af emissionstillæg og indløsningsfradrag. Investeringsomkostningerne overvurderes derfor i et vist omfang.
4. Årets pensionsafkast, som staten pålægger pensionsopsparingen. I år med tab på de finansielle markeder reducerer skatten tabet. Derfor har skatten et positivt fortegn i 2008.
6. Nogle pensionsinstitutter har valgt at tildele egenkapitalen en særlig risikoforrentning som betaling for at egenkapitalen ligger til sikkerhed for de lovede pensioner. Begrebet er knyttet til pensionsordninger med en garanteret minimumsforrentning (grundlagsrente). Det gælder især i forsikringsselskaber, hvor egenkapitalen tilhører eksterne ejere (aktionærer). Hos ISP, hvor der er sammenfald mellem ”ejere” og ”kunder”, beregnes der ikke en særlig risikoforrentning til egenkapitalen.
7. Resultatet på omkostninger og risiko viser om der er balance mellem de faktiske udgifter til omkostninger og forsikringsdækning (død og invaliditet mv.) - inkl. omkostnings- og risikobonus – og de forventede udgifter, som på forhånd er opkrævet hos medlemmerne. Et eventuelt underskud modregnes i investeringsafkastet.
8. Pensionshensættelserne skal modsvare nutidsværdien af de lovede pensioner. I garantiordningen, hvor pensionerne bygger på en garanteret minimumsforrentning (grundlagsrente), vil størrelsen af pensionshensættelserne primært afhænge af den aktuelle markedsrente, men også andre forhold så som medlemmernes forventede levealder spiller ind. Der skal hensættes flere penge når renten falder, som i 2008 og i 2010, mens der typisk frigives penge, når renten stiger, som i 2009.
9. De ufordelte reserver under kollektivt bonuspotentiale bruges til at udjævne den rente, medlemmerne får på deres opsparing. Når posten er negativ betyder det, at der er lagt penge til side til senere år. Er posten positiv betyder det, at det har været nødvendigt at tære på reserverne for at opfylde årets kontorente. ISP har pt. ikke kollektivt bonuspotentiale, idet de ufordelte reserver er placeret under egenkapitalen.
10. De ufordelte reserver under egenkapitalen bruges til at udjævne den rente, som medlemmerne får på deres opsparing. Når posten er negativ betyder det, at der er lagt penge til side til senere år. Er posten positiv betyder det, at det har været nødvendigt at tære på reserverne for at opfylde årets kontorente.
11. Markedsordningerne (marked og senior) forrentes med det opnåede investeringsafkast. På grund af tidsforskydning mellem indtjeningen af investeringsafkastet og opgørelsen og tilskrivningen til medlemmets opsparing, er der imidlertid ikke fuld overensstemmelse mellem årets investeringsafkast og årets rentetilskrivning. I perioder med negative investeringsafkast, som i finanskrise-året 2008, vil rentetilskrivningen til medlemmets opsparing være for stor, mens den i perioder med positive afkast typisk vil ”halte bagefter”.
12. Depotrenten / årets rente er den rente, som medlemmet får direkte på sin pensionsopsparing.