Print siden Tip en ven Tilføj til foretrukne Site Rss

Dueodde - område, huse og kørselsvejledning

På Bornholm ligger pensionskassens fritidshuse i fyrreplantagen ”Strandmarken”, ca. 2 km vest for Dueodde fyr og ca. 10 km fra såvel Åkirkeby som Neksø. Plantagen er visse steder ret kuperet. Den strækker sig helt ud til klitterne langs Østersøen, hvor der er gode bademuligheder.

Gennem plantagen er der ca. 500 m til stranden med gode bademuligheder også for børn. Adgang til stranden kan kun ske til fods, men både ved selve Dueodde og Jomfrugaard, kan du køre i bil tæt på stranden.

I turistsæsonen kan det være vanskeligt at få færgebilletter. Vi tilråder derfor, at du bestiller billetter i god tid.
 
Alle fritidshusene har en opvaskemaskine.

Bemærk venligst, at fritidshusene er lukkede fra uge 43 og indtil påske.