Print siden Tip en ven Tilføj til foretrukne Site Rss

Blokhus - område, huse og kørselsvejledning

I klitområdet Ferbæk, mellem Rødhus og Blokhus, har pensionskassen opført 10 huse.

Husene ligger ca. 3,5 km sydvest for Blokhus by og mindre end én kilometer fra Blokhus klitplantage.

Pensionskassens huse ligger i et kuperet område, der mod Vesterhavet måler omkring en kilometer og strækker sig 1,5 km ind i landet. Området er et klitareal (de Obelske grunde), af hvilke store partier er fredede.

Stranden er førsteklasses, men der må naturligvis udvises de forsigtighedsregler, der gælder for al badning i Vesterhavet.

Der er mange udflugtsmuligheder fra området, f. eks. til Fårup Sommerland, Løkken og Hirtshals. Ligeledes er Tversted, ørnereservatet i Tuen og Skagen indenfor rækkevidde.
 
Alle fritidshusene har en opvaskemaskine.

Bemærk venligst, at fritidshusene er lukket fra uge 43 og indtil påske.