ISP er for alle teknikum- og diplomingeniører
For ingeniører
Alle teknikum- og diplomingeniører kan få en pensionsordning i ISP. Det gælder uanset om du er offentligt ansat eller privatansat. Også privatansatte ingeniører, der allerede har en pensionsordning via firmaet, kan få en supplerende pension i ISP.
Hvis du ønsker at få flere oplysninger om en pensionsordning i ISP, skal du blot sende os en mail på
isp@pensionskassen.dk og oplyse, at du ønsker at blive ringet op. Oplys dit navn og dit telefonnummer i mailen.
Inden du kontakter os, har du måske interesse i at tjekke om vi, som vi påstår, er mere end konkurrencedygtige? Det har du mulighed for at gøre ved at du selv foretager en beregning her på hjemmesiden.
I beregningsmodulet, som du finder frem til via forsiden, kan du selv beregne, hvad du kan få i pension i ISP ved en månedlig indbetaling. Du skal blot udfylde få felter om fødselsdato og hvor stor stor den månedlige indbetaling er. Du har dermed mulighed for at lave flere eksempler.
Bemærk når du sammenligner den pension, du kan få i ISP med en pension fra et andet selskab, at ISPs pensioner ved invaliditet og alderspensionering er livsvarige og ikke tiårige.
Også personer der har et arbejde, der kan sidestilles med det arbejde som ingeniører traditionelt udfører, kan få en pensionsordning i ISP.
Endelig er det mulig for ingeniørtunge virksomheder at få en pensionsaftale med ISP om, at alle ansatte får en pensionsordning i ISP.
Alle der har en pensionsordning i ISP, bliver medlem af pensionskassen og får de rettigheder som medlemmer har. Medlemsrettighederne og fordelenen kan du læse mere om under afsnittet medlemsfordele.