AP Pension

Print denne AP Pension-side
Download denne AP Pension-side i pdf-format

ISP har lukket for omvalg

Medlemmer i ISP har aktuelt ikke længere mulighed for at skifte til Markedsrenteordningen. Hvis du allerede har fået beregnet og tilsendt et tilbud om at skifte, står det stadig ved magt. Bestyrelsen i ISP forventer at åbne for omvalg igen i løbet af 2017.

I de seneste par år har mange medlemmer i ISP valgt at flytte deres pensioner fra Garantiordningen eller Seniorordningen til Markedsrenteordningen (omvalg). Nu har bestyrelsen i ISP lukket for denne mulighed.

Det skyldes dels nogle tekniske udfordringer omkring omvalget, dels at ISP er i færd med at kigge på de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne af pensioner i Markedsrenteordningen.

”Bestyrelsen og jeg beklager, at vi nu må suspendere det stående tilbud om omvalg. Men så længe der er usikkerhed om beregningsgrundlaget, kan vi ikke tilbyde medlemmerne muligheden for at vælge om,” siger Karin Elbæk Nielsen, direktør i ISP.

Hun tilføjer, at ISP forventer at åbne for omvalget igen i løbet af 2017. Nærmere information vil følge her på isp.dk og i ISP Update.

Hvis du allerede har fået beregnet og tilsendt et tilbud om omvalg, står det tilbud stadig ved magt.

Tilmeld dig

ISP Update

Nyheder og information, om pension og forsikring, direkte til din e-mail 6 gange om året.
Få ordforklaringer vist på denne AP Pension-side Få ordforklaringer vist på denne AP Pension-side
Få ordforklaringer vist på denne AP Pension-side